-
1 male
vb.1. (fx billede, værelse) malen; (om flade, fx dør el. plankeværk) streichen2. (kaffe, korn o.l.) mahlen -
2 male
vb.1. (fx billede, værelse) malen; (om flade, fx dør el. plankeværk) streichen2. (kaffe, korn o.l.) mahlen -
3 grind
1. past tense, past participle - ground; verb1) (to crush into powder or small pieces: This machine grinds coffee.)2) (to rub together, usually producing an unpleasant noise: He grinds his teeth.)3) (to rub into or against something else: He ground his heel into the earth.)2. noun(boring hard work: Learning vocabulary is a bit of a grind.) slit, rutinearbeid- grinder- grinding
- grindstone
- grind down
- grind up
- keep someone's nose to the grindstone
- keep one's nose to the grindstonearbeide--------male--------slipeIsubst. \/ɡraɪnd\/1) kverning, maling, oppmaling2) ( overført) kverning, mas, ork, slit3) sliping, kvessing4) pugg, pugging, terping, sprenglesing5) pugghest6) (gammeldags, vulgært) knull, ligg, nummer7) ( slang) forførende vrikking på hoftene8) (amer., slang) tørrpinnback to the grind i morgen er det havrelefsa og strieskjorten igjenbump and grind vrikking og rotering av hoftene, det å skyte frem hoftene og gjøre jukkende bevegelserfine grind finmalingthe daily grind den daglige tredemøllen, hverdagsslitetII1) male, formale• grind corn into\/till flour2) slipe, kvesse3) polere, glattslipe, avslipe4) skrape, skrubbe, skure, gnukke, gni5) ( om lirekasse) sveive på, dreie påpresse frem noen vers \/ klemme frem noen vers6) ( hverdagslig) pugge, sprenglese, terpe7) slite, streve8) ( dans) vrikke på hoftene, jukkegrind down finmale slite ut, slite ned undertrykke, plagegrind in slipe tilgrind on male videre på, drøye utgrind one's teeth (together) skjære tennergrind on\/against something skrape mot noe, skrubbe noe, skure noe, slå mot noegrind out spy ut, produseregrind somebody in something eller grind something into someone's head banke noe inn i hodet på noengrind the faces of the poor tyne de fattige, suge ut av de fattige det lille de har, utnytte de fattigegrind to a halt bråstoppe så det hviner i bremsenegrind to pieces knuse, slipe, støtehave an axe to grind ha sine grunner -
4 quartus
quārtus, a, um (τέταρτος), der vierte, I) adi.: pars, Caes. u. (= ein Viertel der Erbschaft) Hor.: locus, Cic.: quartus decimus, der (die, das) vierzehnte, Cic.: die quarto (in der vergangenen Zeit), vor vier Tagen (= nudius quartus), Mat. b. Gell. 10, 24, 10. – II) subst.: 1) quārtus, ī, m., α) (sc. liber) das vierte Buch, in quarto accusationis, Cic. or. 167. – β) (sc. lapis) der vierte Meilenstein, ad quartum a Bedriaco, Tac. hist. 2, 39. – γ) (sc. dies) der vierte Tag, quarto Idus Apriles, vier Tage vor usw., Colum. 11, 2, 34: u. so quarto calendas Maias, Colum. 11, 2, 36. – 2) quārta, ae, f., α) (sc. pars) der vierte Teil, das Viertel, ICt.: praemia ad quartas redigere, Suet. Ner. 10, 1: insbes. als Erbteil, placet hoc ergo decimas uxoribus dari, quartas meretricibus, Quint. 8, 5, 19. – β) (sc. hora) die vierte Stunde, ad quartam iaceo, bis vier (vier Uhr) liege ich im Bette, Hor. sat. 1, 6, 122. – 3) quārtum, ī, n., das vierte Korn, in der Landwirtschaft, frumenta cum quarto responderint, das vierte Korn bringt, Colum. 3, 3, 4. – III) adv.: 1) quārtum, zum vierten Male, Cic. u.a. – 2) quārtō, a) an der vierten Stelle, viertens, s. 1. Varrob. Gell. 10, 1, 3. – b) zum vierten Male, Ov. met. 9, 51; fast. 2, 823. Auct. b. Hisp. 2, 1. Eutr. 5, 1 u.a.: quarto vel quinto, vier- od. fünfmal, Eutr. 7, 18: ebenso quarto et quinto, Capit. Gord. 6, 6. – / Archaist. die quarte = die quarto, Pompon. com. 77; vgl. Macr. sat. 1, 4, 22.
-
5 quartus
quārtus, a, um (τέταρτος), der vierte, I) adi.: pars, Caes. u. (= ein Viertel der Erbschaft) Hor.: locus, Cic.: quartus decimus, der (die, das) vierzehnte, Cic.: die quarto (in der vergangenen Zeit), vor vier Tagen (= nudius quartus), Mat. b. Gell. 10, 24, 10. – II) subst.: 1) quārtus, ī, m., α) (sc. liber) das vierte Buch, in quarto accusationis, Cic. or. 167. – β) (sc. lapis) der vierte Meilenstein, ad quartum a Bedriaco, Tac. hist. 2, 39. – γ) (sc. dies) der vierte Tag, quarto Idus Apriles, vier Tage vor usw., Colum. 11, 2, 34: u. so quarto calendas Maias, Colum. 11, 2, 36. – 2) quārta, ae, f., α) (sc. pars) der vierte Teil, das Viertel, ICt.: praemia ad quartas redigere, Suet. Ner. 10, 1: insbes. als Erbteil, placet hoc ergo decimas uxoribus dari, quartas meretricibus, Quint. 8, 5, 19. – β) (sc. hora) die vierte Stunde, ad quartam iaceo, bis vier (vier Uhr) liege ich im Bette, Hor. sat. 1, 6, 122. – 3) quārtum, ī, n., das vierte Korn, in der Landwirtschaft, frumenta cum quarto responderint, das vierte Korn bringt, Colum. 3, 3, 4. – III) adv.: 1) quārtum, zum vierten Male, Cic. u.a. – 2) quārtō, a) an der vierten Stelle, viertens, s. Varro b. Gell. 10, 1, 3. – b) zum vierten Male, Ov. met. 9, 51; fast. 2, 823. Auct. b. Hisp. 2, 1. Eutr. 5, 1 u.a.: quarto vel quinto, vier- od. fünfmal, Eutr. 7, 18: ebenso quarto et quinto, Capit. Gord. 6, 6. – ⇒ Archaist. die quarte = die————quarto, Pompon. com. 77; vgl. Macr. sat. 1, 4, 22. -
6 dog
1. noun1) Hund, derdressed up/done up like a dog's dinner — (coll.) aufgeputzt wie ein Pfau (ugs.); [Frau:] aufgetakelt wie eine Fregatte (ugs.)
give a dog a bad name — einmal in Verruf gekommen, bleibt man immer verdächtig
go to the dogs — vor die Hunde gehen (ugs.)
a dog in the manger — ein Biest, das keinem was gönnt
dog-in-the-manger — missgünstig [Benehmen]
the dogs — (Brit. coll.): (greyhound-racing) das Windhundrennen
2) (male dog) Rüde, der2. transitive verb,wise old dog/cunning [old] dog — schlauer Fuchs (ugs.)
- gg- verfolgen; (fig.) heimsuchen; verfolgen* * *[doɡ] 1. noun(a domestic, meat-eating animal related to the wolf and fox.) der Hund2. adjective((usually of members of the dog family) male: a dog-fox.) Rüde-...3. verb(to follow closely as a dog does: She dogged his footsteps.) nachspüren- academic.ru/21641/dogged">dogged- doggedly
- doggedness
- dog-biscuit
- dog collar
- dog-eared
- dog-tired
- a dog's life
- go to the dogs
- in the doghouse
- not a dog's chance* * *[dɒg, AM dɑ:g]I. ngood \dog! braver Hund!breed of \dog Hunderasse f, Hundezüchtung fbird \dog Hühnerhund mhunting \dog Jagdhund mto breed/keep \dogs Hunde züchten/haltento walk the \dog den Hund ausführen▪ the \dogs das Hunderennenthese tiny computers were \dogs diese winzigen Computer waren ein Flop\dog's dinner Schweinerei f, Pfusch m7.to make a \dog's breakfast of sth etw verpfuschen▶ you can't teach an old \dog new tricks der Mensch ist ein Gewohnheitstier▶ to be done [or dressed] [or got] up like a \dog's dinner BRIT ( fam) wie ein Papagei angezogen sein▶ \dog eat \dog jeder gegen jeden▶ to fight like cat and \dog unerbittlich kämpfen▶ to give a \dog a bad name [and hang him] wer einmal lügt, dem glaubt man nicht [auch wenn er mal die Wahrheit spricht]▶ why keep a \dog and bark yourself? ( prov) warum etwas selbst machen, wenn man jdn hat, der dafür bezahlt wird?▶ let sleeping \dogs lie man soll keine schlafenden Hunde weckento lead a \dog's life ein erbärmliches Leben führen▶ like a \dog wie ein Hund\dog food Hundefutter nt\dog hairs Hundehaare plIII. vt<- gg->▪ to \dog sb/sth1. (follow) jdn/etw ständig verfolgento \dog sb's every step jdm auf Schritt und Tritt folgento \dog sb with questions jdn mit Fragen verfolgen2. (beset) jdn/etw begleitentechnical problems \dogged our trip from the outset auf unserer Reise hatten wir von Anfang an ständig technische Probleme* * *[dɒg]1. n1) Hund mthe dogs ( Brit Sport ) — das Hunderennen
2)give a dog a bad name (and hang him) — wer einmal ins Gerede or in Verruf kommt(, dem hängt das sein Leben lang an)
dog in the manger (Brit) — Spielverderber(in) m(f)
to put on the dog ( dated US inf ) — auf fein machen (inf)
dog's dinner or breakfast (inf) — Schlamassel m (inf)
3) (= male fox, wolf) Rüde m4) (inf= man)
lucky dog dirty dog — Glückspilz m gemeiner Hundsly dog — gerissener Hund (inf)
there's life in the old dog yet —
Tom Jones, you old dog! — Tom Jones, du alter Schwerenöter!
See:→ top dog5) (TECH: clamp) Klammer f7) (inf) (= unattractive woman) Schreckschraube f (inf); (= tart) Schlampe f (inf), Flittchen nt (inf); (= unfaithful man) Schwein nt (inf)2. vt1)(= follow closely)
to dog sb or sb's footsteps — jdm hart auf den Fersen sein/bleiben2) (= harass) verfolgendogged by controversy/injury — von Kontroversen/Verletzungen verfolgt
* * *dog [dɒɡ]A s1. ZOOL Hund m2. ZOOL Rüde m (männlicher Hund, Wolf, Fuchs etc)3. pej Hund m, Schuft m:dirty dog gemeiner Schuft, Mistkerl m4. umg Kerl m:lazy dog fauler Hund;lucky dog Glückspilz m;sly dog schlauer Fuchs8. TECH eine Befestigungsvorrichtung, besondersa) (Bau-, Gerüst)Klammer fb) Klaue f, Knagge fc) Anschlag md) Mitnehmer m, Nase f13. pl sl Quanten pl (Füße)14. THEAT etc US sl Flop m, Durchfall mB v/tdog sb’s (foot)stepsa) jemandem hart auf den Fersen bleiben,b) fig jemanden verfolgen (Pech etc), jemandem treu bleiben (Glück etc)2. fig verfolgen:be dogged by bad luck von oder vom Pech verfolgt sein3. (wie) mit Hunden hetzen4. TECH mit einer Klammer befestigenBesondere Redewendungen: dog in the manger jemand, der anderen etwas missgönnt, womit er selbst gar nichts anfangen kann;the dogs of war die Kriegsfurien;not in a dog’s age umg seit einer Ewigkeit nicht;go to the dogs vor die Hunde gehen, zugrunde gehen;a) den Hunden vorwerfen,b) fig opfern,a) Pfusch(arbeit) m(f),a) etwas verpfuschen,b) für ein heilloses Durcheinander sorgen in (dat) be dressed ( oder done) up like a dog’s dinner ( oder breakfast) umg aufgetakelt sein wie eine Fregatte;lead a dog’s life ein Hundeleben führen;lead sb a dog’s life jemandem das Leben zur Hölle machen;help a lame dog over a stile jemandem in der Not beistehen;put on the dog bes US umg angeben;a) schlafende Hunde soll man nicht wecken, lass die Finger davon,b) lass den Hund begraben sein, rühr nicht alte Geschichten auf it was (a case of) dog eat doga) es war ein Kampf jeder gegen jeden,b) jeder dachte nur an sich selbst dog does not eat dog (Sprichwort) eine Krähe hackt der anderen kein Auge aus;love me, love my dog man muss mich so nehmen, wie ich bin;a) er kotzte wie ein Reiher,b) er war völlig down (as) tired as a dog umg hundemüde; → day 7, hair Bes Redew, name Bes Redew, teach A 4, word Bes Redew* * *1. noun1) Hund, dernot [stand or have] a dog's chance — nicht die geringste Chance [haben]
dressed up/done up like a dog's dinner — (coll.) aufgeputzt wie ein Pfau (ugs.); [Frau:] aufgetakelt wie eine Fregatte (ugs.)
give a dog a bad name — einmal in Verruf gekommen, bleibt man immer verdächtig
go to the dogs — vor die Hunde gehen (ugs.)
a dog in the manger — ein Biest, das keinem was gönnt
dog-in-the-manger — missgünstig [Benehmen]
the dogs — (Brit. coll.): (greyhound-racing) das Windhundrennen
2) (male dog) Rüde, der2. transitive verb,wise old dog/cunning [old] dog — schlauer Fuchs (ugs.)
- gg- verfolgen; (fig.) heimsuchen; verfolgen* * *n.Hund -e m. -
7 grist
Isubst. \/ɡrɪst\/ruhet, grovhet (på garn, tau e.l.)IIsubst. \/ɡrɪst\/1) korn til maling2) malt korn, mel3) ( bryggeri) maltgrøpp4) (amer., dialekt) mengde, massebring grist to somebody's mill gi noen vann på mølla gi noen en fordelgrist to the\/one's mill velkomment bidrag, hjelp som monner, fordelalle bidrag mottas med takk \/ alle monner drarIIIverb \/ɡrɪst\/male -
8 decimus [1]
1. decimus (decumus), a, um, der zehnte, I) eig.: A) adi.: legio, Caes.: pars, Zehntel, Cic.: hora diei, Cic.: dies, Cels.: mensis, Komik.: annus, Verg., Cels. u. Tac., annus aetatis, Quint.: decimus quisque, jedesmal der Zehnte (der zehnte Mann), Plaut. (dah. beim Dezimieren der Soldaten sorte decimum quemque ad supplicium legere, Liv.: decimum quemque sortiri, Sen.: decimum quemque sorte ductos fusti necare od. bl. decimum quemque fusti ferire, Tac.): tertius decimus, quartus decimus locus, Cic.: tertius decimus dies, Cels.: mensis sextus ac decimus, Aur. Vict.: septima dies post decimam, poet. = der siebzehnte, Verg. – B) subst.: 1) decimus, ī, m., a) (sc. liber) das zehnte Buch einer Schrift, in tertio decimo annalium, Gell. 18, 2, 16. – b) (sc. dies) der zehnte Tag, der Zehnte, decimo Kalendas Maias, Col. 11, 2, 36: tertio decimo Kalendas Augustas, ibid. § 52. – 2) decima od. gew. decuma, ae, f., a) (sc. hora) die zehnte Stunde des Tages (= 4 Uhr nachmittags), quem nulla res ultra decumam retinuit, Sen. de tranqu. anim. 17, 7. – b) (sc. pars) der zehnte Teil, α) das einer Gottheit gelobte Zehntel der Beute, der Einkünfte (vgl. Varro LL. 6, 54), vovere Apollini decumas praedae, Iustin. 20, 3, 3; decimam praedae Apollini consecrare, Macr. sat. 1, 7, 30: decumas Herculi ferre ex praeda Siciliensi, Iustin. 18, 7, 7: bene re gestā decimam Herculi profanare (dem H. weihen), Massur. Sabin. bei Macr. sat. 3, 6, 11: decimam Herculi vovere, Macr. sat. 3, 12, 2: cum de decima Herculis nec tertiam partem in aram eius imponitis, Tert. apol. 14. – Da zu solchen Opfern aus den Einkünften das Volk eingeladen wurde, um am Opferschmaus teilzunehmen, so erwarb sich der Darbringer beim Volke große Ehre od. großen Dank; dah. Oresti nuper prandia in semitis decumae nomine magno honori fuerunt, Cic. de off. 2, 58: decimas maturius dabat, Suet. Cal. 26, 4. – β) das Zehntel als Erbteil, placet ergo decumas uxoribus dari, quartas meretricibus? Trachal. b. Quint. 8, 5, 19. – γ) der zehnte Teil des Jahresertrags als Abgabe der Grundeigentümer, der Zehnte, das Zehent, decuma hordei, Cic.: decima fructuum, Aur. Vict.: unae decumae, unae unius agri decumae, Cic.: Sardiniae binae eo anno decumae frumenti imperatae, Liv.: alteras decumas Siculis imperare, Liv.: duas decumas frumenti exigere, Liv.: neminem minus tribus decumis dedisse, Cic.: ut pro singulis decumis ternas decumas dare liceret, Cic. – 3) decumum, ī, n., das Zehnfache, das zehnte Korn als Ertrag, ager efficit od. effert cum decumo, trägt zehnfach, Cic. Verr. 3, 112 sq.: concedes ut cum decumo fructus arationis perceptus sit, Cic. Verr. 3, 114. – C) adv.: 1) decimum, zum zehnten Male, nos reficietis decimum tribunos, Liv. 6, 40, 8. – 2) decimō, zehntens, Cassian. instit. 4, 39. Cassiod. de anim. 12. – II) meton. (wie decem, decimanus etc.) = ansehnlich, groß, ungeheuer, unda, Ov.: fluctus, Lucan. (vgl. decumanus fluctus u. im Griech. τρικυμία).
-
9 bent
bentpast tense, past participle; = bendIsubst. \/bent\/1) tilbøyelighet, hang, dragning, lyst2) anlegg, talent3) ( slang) skurk, kjeltring4) ( slang) avviker5) ( bygg) ramme, tverrammefollow one's bent følge sin lystto the top of one's bent så mye man klarer, så mye man orker, til det yttersteIIsubst. \/bent\/kvein, stivt gress2) gresstilk3) ( poetisk) eng, jordeIIIverb \/bent\/preteritum og perfektum av ➢ bendIVadj. \/bent\/1) bøyd, krokete, buet, krum2) ivrig, fast bestemt, oppsatt3) (slang, om ting) stjålet4) (slang, om person) korrupt, uærlig5) (slang, om person) seksuelt avvikende6) ( bue) spentbe bent (up)on doing something være oppsatt på å gjøre noebe bent (up)on mischief ha ondt i sinne -
10 decimus
1. decimus (decumus), a, um, der zehnte, I) eig.: A) adi.: legio, Caes.: pars, Zehntel, Cic.: hora diei, Cic.: dies, Cels.: mensis, Komik.: annus, Verg., Cels. u. Tac., annus aetatis, Quint.: decimus quisque, jedesmal der Zehnte (der zehnte Mann), Plaut. (dah. beim Dezimieren der Soldaten sorte decimum quemque ad supplicium legere, Liv.: decimum quemque sortiri, Sen.: decimum quemque sorte ductos fusti necare od. bl. decimum quemque fusti ferire, Tac.): tertius decimus, quartus decimus locus, Cic.: tertius decimus dies, Cels.: mensis sextus ac decimus, Aur. Vict.: septima dies post decimam, poet. = der siebzehnte, Verg. – B) subst.: 1) decimus, ī, m., a) (sc. liber) das zehnte Buch einer Schrift, in tertio decimo annalium, Gell. 18, 2, 16. – b) (sc. dies) der zehnte Tag, der Zehnte, decimo Kalendas Maias, Col. 11, 2, 36: tertio decimo Kalendas Augustas, ibid. § 52. – 2) decima od. gew. decuma, ae, f., a) (sc. hora) die zehnte Stunde des Tages (= 4 Uhr nachmittags), quem nulla res ultra decumam retinuit, Sen. de tranqu. anim. 17, 7. – b) (sc. pars) der zehnte Teil, α) das einer Gottheit gelobte Zehntel der Beute, der Einkünfte (vgl. Varro LL. 6, 54), vovere Apollini decumas praedae, Iustin. 20, 3, 3; decimam praedae Apollini consecrare, Macr. sat. 1, 7, 30: decumas Herculi ferre ex praeda Siciliensi, Iustin. 18, 7, 7: bene re————gestā decimam Herculi profanare (dem H. weihen), Massur. Sabin. bei Macr. sat. 3, 6, 11: decimam Herculi vovere, Macr. sat. 3, 12, 2: cum de decima Herculis nec tertiam partem in aram eius imponitis, Tert. apol. 14. – Da zu solchen Opfern aus den Einkünften das Volk eingeladen wurde, um am Opferschmaus teilzunehmen, so erwarb sich der Darbringer beim Volke große Ehre od. großen Dank; dah. Oresti nuper prandia in semitis decumae nomine magno honori fuerunt, Cic. de off. 2, 58: decimas maturius dabat, Suet. Cal. 26, 4. – β) das Zehntel als Erbteil, placet ergo decumas uxoribus dari, quartas meretricibus? Trachal. b. Quint. 8, 5, 19. – γ) der zehnte Teil des Jahresertrags als Abgabe der Grundeigentümer, der Zehnte, das Zehent, decuma hordei, Cic.: decima fructuum, Aur. Vict.: unae decumae, unae unius agri decumae, Cic.: Sardiniae binae eo anno decumae frumenti imperatae, Liv.: alteras decumas Siculis imperare, Liv.: duas decumas frumenti exigere, Liv.: neminem minus tribus decumis dedisse, Cic.: ut pro singulis decumis ternas decumas dare liceret, Cic. – 3) decumum, ī, n., das Zehnfache, das zehnte Korn als Ertrag, ager efficit od. effert cum decumo, trägt zehnfach, Cic. Verr. 3, 112 sq.: concedes ut cum decumo fructus arationis perceptus sit, Cic. Verr. 3, 114. – C) adv.: 1) decimum, zum zehnten Male, nos reficietis decimum tribunos,————Liv. 6, 40, 8. – 2) decimō, zehntens, Cassian. instit. 4, 39. Cassiod. de anim. 12. – II) meton. (wie decem, decimanus etc.) = ansehnlich, groß, ungeheuer, unda, Ov.: fluctus, Lucan. (vgl. decumanus fluctus u. im Griech. τρικυμία).
См. также в других словарях:
male — I ma|le 1. ma|le vb., r, de, t (om kunst også malte, malt), i sms. male , fx maleteknik; vi har malet huset; hun har malet el. malt et billede II ma|le 2. ma|le vb., r, de, t; male korn … Dansk ordbog
grutte — grut|te vb., r, de, t (male korn) … Dansk ordbog
Церемония MTV VMA 1999 — MTV Video Music Awards 1999 Дата 9 сентября 1999 года Место проведения Metropolitan Opera, Нью Йорк Ведущий (ие) Крис Рок Телесеть MTV 16 ая церемония музыкальных наград MTV Video Music Awards 1999 прошла 9 сентября 1999 года в Нью Йоркской в… … Википедия
Leute — 1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig1. – Sutermeister, 143; Tobler, 371. In Appenzell: Von den reichen Leuten bekommt man nicht leere Hände. (Tobler.) 2. Albern Leut dienen nicht in die Welt. – Petri, II, 4. 3. Alberne Lüe sind ock Lüe. (Hannover … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
performing arts — arts or skills that require public performance, as acting, singing, or dancing. [1945 50] * * * ▪ 2009 Introduction Music Classical. The last vestiges of the Cold War seemed to thaw for a moment on Feb. 26, 2008, when the unfamiliar strains … Universalium
1999 MTV Video Music Awards — infobox television bgcolour = #D6D6FF show name = 1999 MTV Video Music Awards caption = rating = format = Awards show runtime = produced by = MTV country = USA network = MTV first run = September 9, 1999 TV Viewers = website =… … Wikipedia
South Park — This article is about the TV series. For other uses, see South Park (disambiguation). South Park … Wikipedia
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Jonathan Davis — This article is about Jonathan Davis, the lead singer of Korn. For people with similar names, see Jonathan Davis (disambiguation). Jonathan Davis Jonathan Davis performing live. Background information … Wikipedia
James Shaffer — Live in Toronto during the 2007 Family Values Tour. Background information Birth name James Christian Shaffer Also kno … Wikipedia
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon